23948sdkhjf

Axellus udvider i Køge

Producenten af kosttilskud havde planer om at flytte fra Ishøj til Malmø, men med en optimal placering langs motorvejsnettet faldt valget i stedet på Køge.
Axellus flyttede i 1970 ind i en nyopført fabrik i Ishøj, men ønsket om udvidelse fik ledelsen til at kigge efter andre placeringer. Først kiggede man over Øresund til Malmø, men let adgang til motorvejsnettet fik virksomheden til at etablere sig langs motorvejen syd for København.

Derfor er Axellus i denne uge ved at flytte ind i 10.000 kvadratmeter lejede lokaler i Køge, hvor det er planen at øge virksomhedens vækst med 20 pct. Det skriver Børsen i dag.

- Vi ligger nu tæt på motorvejen og distributionscentrene langs motorvejsnettet ved Køge og Ringsted. Det giver os de optimale forudsætninger for at levere hurtigt og være fleksible, siger Berit Bentsen, projektleder i Axellus, om virksomhedens nye placering.

Og Axellus er ikke de eneste, der vælger at flytte syd for hovedstaden. Køge Kommune huser i dag en af Danmarks største lager- og logistikklynger. Skandinavisk Transport Center (STC) fylder 1,2 millioner kvadratmeter, og Axellus flytter nu ind i den sidste tomme bygning i området.

Thomas Kampmann, direktør for STC og Køge Havn, fortæller til Børsen, at der er stor efterspørgsel på at flytte til området:

- De større transport- og logistikvirksomheder efterspørger store arealer og høj byggehøjde. Vi lavede derfor en lokalplan, som var så liberal som overhovedet mulig. Det har blandt andet givet virksomhederne mulighed for at bygge i 25 meters højde, og vi er i gang med en endnu mere liberal en af slagsen. Den tillader at bygge i 30 meters højde, siger han til avisen.

Han uddyber, at STC lige nu er i gang med udvide med yderligere 500.000 kvadratmeter, hvor der også kommer en ny motorvejstilslutning.

Om Axellus
Axellus indgår i dag i den internationale Orkla-koncern og har årligt en omsætning på ca. 1 mia. kr. I Danmark beskæftiges ca. 220 medarbejdere med produktion og markedsføring af et bredt sortiment af kosttilskud, vitaminer, naturlægemidler, vægtreduktion og sports nutrition.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096